Historie

• Odinstårnet lå på Bolbro bakke.
• Det var 177 meter højt og dermed Skandinaviens største.
• Odinstårnet var bygget af materialer, fra den gamle Lillebæltsbro.
• Om morgenen den. 14 december 1944 blev tårnet sprængt i luften.

Ideen til Odinstaarnet fødtes i begyndelsen af trediverne ved opførelsen af Lillebæltsbroen, idet man fandt, at de materialer, der blev tilovers fra det store ingeniørarbejde, måtte kunne finde anvendelse til noget spændende og nyttigt.
Det var de kæmpestore stålrør, der benyttedes som støberør for Lillebæltsbroens bropiller, der gav inspirationen. Således opstod tanken om at opføre et tårn af støberør.
Et stort tårn og det første af sin art i verden. Initiativtagerne bag dette mærkværdige stykke ingeniørarbejde var ingeniør Jørgen Christensen, Odense-byrådsmedlem - som skabte Odinstaarnet på tegnebrædtet - og som i samarbejde med ingeniør Axel Monberg, Hellerup, stiftede et aktieselskab med en aktiekapital på 100.000 kroner til gennemførelse af planerne.
Formålet var blandt andet at fremme turistlivet på Fyn - ved at tilføre Odense en virkelig turistattraktion i form af dette kæmpetårn. Firmaet Monberg og Thorsen, der byggede Lillebæltsbroen, udførte beregningerne af tegningerne til Odinstaarnet, som skulle blive Europas næsthøjeste tårn. Kun Eiffeltårnet var højere.

I 1933 havde man afsat byggegrunden til tårnet på Bolbro Bakke, 36 meter over havoverfladen.
Der krævedes en del dispensationer, før man kunne gå i gang med dette mærkværdige bygningsværk, men endelig forelå, da alle nødvendige tilladelser, og stålrørene, som blev hevet op dybt nede fra Lillebælt, blev transporteret til Odense. Opførelsen kunne begynde.
Det store arbejde blev overdraget Allerup Maskinfabrik i Odense - og tårnet begyndte at vokse på et kæmpefundament - 625 m2 i ydre udstrækning. Til tårnets opførelse medgik ca. 30.000 kg stål og 2700 tons beton.

Udgifterne var omkring en halv million kroner. Tårnet var konstrueret på en sådan måde, at det trods sin spinkelhed kunne stå for en vindstyrke, tre gange så voldsom som den højeste vindstyrke målt i Danmark under julestormen i 1902 - uden større udsving end 11 cm i toppen.
Selv i voldsom blæst kunne man ikke på øverste platform registrere svingninger. Tårnet var forsynet med Danmarks højeste elevatorskakter til de to ekspreselevatorer, som førte gæsterne op til platformene.
Det tog 40 sek. til hver etage. Første udsigtsplatform på 324 m2 lå 106 meter over havets overflade.

På næste platform 110 meter over havet var den stjerneformede hovedrestaurant på ca. 175 m2 tegnet af arkitekt Holger Jacobsen. En for den tid helt moderne restaurant med gennemført elektrisk køkken og med plads til 160 mennesker.
Fra de store vinduer var der vid udsigt over Odense og Fyn. Næste udsigtsplatform på 160 m2 var 176 meter over havet. Herfra kunne man ad vindeltrappe komme helt op i tårnets top, hvor man havde indrettet »Konkyliebaren«, således kaldet fordi den snoede sig opad som en konkylie med et bord på hvert trappetrin.
 

Odinstaarnet havde i alt tre restauranter og blev da også den succes, skaberne af tårnet havde drømt om.
Tilstrømningen var stor lige fra starten. Fra alle etager var udsigten betagende over Odense by - og over Fyns land. Fra øverste etage kunne man i klart vejr se Jylland, Samsø, Storebælt og Sjælland.
Indvielsen fandt sted den 29. maj 1935 kort tid efter indvielsen af Lillebæltsbroen.
Danmark var blevet en turistattraktion rigere. Odense havde fået et vartegn, som kunne ses viden om.

Men så i 1944 skete katastrofen. En tidlig morgen, klokken 6.15 den 14. december vækkedes byens borgere ved en voldsom eksplosion. Odinstaanet var sprængt i luften og lå som en rygende ruindynge på Bolbro Bakke. Odinstaarnet var blevet et offer for Schalburgtage.
Som hævn for en række sabotagehandlinger , der fandt sted i Odense på den tid, blev tårnet bombet og udslettet.